Dansk kvalitetsproduktion. Manufacturing Academy of Denmark.

MADE – Manufacturing Academy of Denmark er en forening bestående af virksomheder, universiteter, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner. Visionen er produktion i verdensklasse i Danmark.

Danmark skal forblive et konkurrencedygtigt produktionsland i fremtiden. I samarbejde mellem virksomheder og forskere udnytter og udbygger MADE de styrker, som Danmark er kendt for i hele verden. Danchell er medlem af MADE og deltager i MADE DIGITAL WP8 sammen med blandt andet Danfoss, Lego og Vestas.

Et Demoprojekt er defineret og i gangsat, hvor Danchell sammen med professorer fra Teknologisk Institut og Syddansk Universitet udfordrer manuelle processer i forhold til den sidste nye viden og kunnen inden for automatisering, digitalisering og vision. Vi udfordrer graden af automatisering – også der hvor det normalt ikke at kan betale sig, med specielt fokus på automatisering af mindre serier.

Udover vores deltagelse i MADE samarbejdet arbejder vi hele tiden på at gøre dansk kvalitetsproduktion endnu mere attraktiv, så flere kan opnå fordelen ved at have produktionen i nærområdet. Vores vigtigste instrument er at nedbringe lønandelen i produkterne.

Vores typiske indsatsområder:

                    • Automatisering af løntunge processer
                    • Selektiv lodning af manuelt monterede komponenter
                    • Lean optimerede produktionsceller
                    • Fjerne spild i processerne, også de administrative
                    • Enkle arbejdsgange
                    • Effektiv omkostningsstyring

Døm ikke dansk EMS produktion ude. Få del i fordelene – Kontakt os og hør nærmere om hvordan vi kan skabe de effektive løsninger.